Mange elever får sommerfugle i maven, når den mundtlige matematik-eksamen nærmer sig. Det er helt normalt at være nervøs – men det behøver ikke tage overhånd. Med ro, god planlægning og lidt indsigt i, hvad der venter, kan du få styr på nerverne og levere en god præstation.

For mange gymnasieelever er den mundtlige eksamen i matematik lidt af en stressfaktor – uanset om det er på C-, B- eller A-niveau. Bare tanken om at skulle stå alene foran både lærer og censor og forklare matematiske begreber kan give svedige håndflader, knuder i maven og måske endda lidt søvnløse nætter.
Du har sikkert allerede hørt historier om nervøse fremlæggelser, uventede spørgsmål og censorer, der ikke så meget som trækker på smilebåndet. Men slap af – virkeligheden er som regel langt mindre skræmmende end rygterne. Med den rigtige forberedelse kan du sagtens gå fra nervøs til selvsikker – og måske endda få en god oplevelse ud af det.
Faktisk kan det blive en ret fed oplevelse, hvor du får lov at vise, hvad du kan. Her får du en guide til, hvordan du forbereder dig – og hvad du egentlig skal forvente.
Det har været helt genialt at arbejde med videoer og tilhørende quizzer! Videoerne er giver et godt overblik, og er super pædagogiske.
Det fungerer det helt vildt godt og gør det noget nemmere at læse op hjemmefra.
Vi brugte MatematikTutor til at se videoer hjemmefra, og så arbejde med quizzerne og andre opgaver i klassen. Lige pludselig var matematik faktisk ikke bare hårdt, men spændende, sjovt og meget nemt at lære
Det har været helt genialt at arbejde med videoer og tilhørende quizzer! Videoerne er giver et godt overblik, og er super pædagogiske.
Det fungerer det helt vildt godt og gør det noget nemmere at læse op hjemmefra.
Vi brugte MatematikTutor til at se videoer hjemmefra, og så arbejde med quizzerne og andre opgaver i klassen. Lige pludselig var matematik faktisk ikke bare hårdt, men spændende, sjovt og meget nemt at lære
Det har været helt genialt at arbejde med videoer og tilhørende quizzer! Videoerne er giver et godt overblik, og er super pædagogiske.

Når du møder op på eksamensdagen, trækker du et spørgsmål fra en pulje af kendte spørgsmål. Ja, du har læst rigtigt – du kender faktisk allerede alle mulige spørgsmål på forhånd, for du har fået dem udleveret i løbet af skoleåret.
Hvert spørgsmål tager udgangspunkt i et emne, du har arbejdet med, fx lineære funktioner, eksponentielle funktioner, integralregning eller differentialregning – alt efter om du går til C-, B- eller A-niveau.
Et typisk spørgsmål kan fx lyde:
"Redegør for problemstillingen, samt hvordan du har løst et at projektets delspørgsmål i et af dine matematikprojekter. Redegør også for differentialkvotienten. Kom eventuelt ind på differenskvotienten og tre-trins-reglen"
Så ja… både teori, projektarbejde og typiske regneregler kan komme i spil.

Kort sagt: De vil se, at du forstår matematik – ikke bare kan løse opgaver.
Derfor er det vigtigt, at du kan forklare:
● Hvad et begreb betyder (fx hvad en differentialkvotient er)
● Hvorfor det hænger sammen som det gør (fx hvorfor eksponentielle funktioner har en fordoblingskonstant, og hvordan finder vi den?)
● Hvordan du regner og beviser ting (fx hvordan du beviser en sammenhæng eller løser en bestemt type opgave)
Et stort plus er, hvis du kan inddrage et bevis. Mange elever springer det over, men beviser viser, at du virkelig har styr på stoffet, og det trækker op på karakterskalaen.

Hvis du fx trækker eksponentielle funktioner, så nævn noget fra virkeligheden, fx hvordan befolkningstal vokser, eller hvordan bakterier formerer sig. Jo mere du gør det konkret, jo bedre indtryk giver du.
I bund og grund handler hele den mundtlige eksamen om én ting: At vise, at du faktisk forstår matematik – og ikke bare kan løse en opgave, fordi du har set noget lignende før. Lærer og censor vil gerne høre, at du ved, hvad du laver. De vil høre dig forklare med dine egne ord, hvorfor tingene hænger sammen, og hvordan du når frem til dine svar.
Det er ikke nok bare at fyre en formel af. Du skal kunne forklare, hvad den betyder, hvorfor den virker – og gerne smide et bevis ind, hvis du kan. Jo bedre du kan snakke om stoffet og vise, at du har styr på både “hvorfor” og “hvordan”, jo bedre chance har du for at få en god karakter.
Det er altid muligt at bruge MatematikTutor gratis, og hvis du vil have den fulde pakke har vi et godt tilbud!
0.00 dkk /måned
Hjælp når du har brug for det
79.00 dkk /måned
Ubegrænset hjælp til dig der gerne vil forbedre dine karakterer

Her er de vigtigste trin til at få styr på din mundtlige matematikeksamen:
Start i god tid
Jo før du går i gang, jo mindre stresset bliver du op til eksamen.
Hos MatematikTutor kan du få hjælp hele året – ikke kun lige op til eksamen. Her kan du løbende få styr på de emner, I arbejder med i undervisningen, så du slipper for at stå med alt stoffet på én gang til sidst. Du kan bruge platformen til at få forklaret svære begreber, løse opgaver og træne fremlæggelser, når det passer dig.
Så i stedet for at stresse i sidste øjeblik, kan du med MatematikTutor holde dig opdateret gennem hele skoleåret – og det gør altså eksamensperioden meget mere overskuelig.

Øv dig på at forklare ting med dine egne ord
Det er ikke nok bare at kunne løse en opgave – du skal kunne forklare, hvad du gør, og hvorfor du gør det på den måde. Når du kan formulere matematikken med dine egne ord, viser du, at du forstår stoffet, og det gør det meget lettere for både lærer og censor at følge med i din forklaring.
Træn din fremlæggelse
Det kan føles mærkeligt i starten, men prøv at stå foran et spejl eller en ven og gennemgå din fremlæggelse højt. Når du siger tingene højt, opdager du hurtigt, hvor du måske mister overblikket eller bliver usikker – og så kan du rette det i tide. At optage dig selv på telefonen kan også hjælpe dig med at høre, hvordan du lyder, og hvad der kan forbedres.
Gennemgå alle spørgsmål
Gør dig umage med at kende de spørgsmål, du kan blive trukket i – og hav styr på mindst ét bevis til hvert emne. Når du kan bevise noget, viser du, at du har forstået stoffet i dybden. Det gør dig også mere selvsikker, fordi du har noget konkret at støtte dig til under eksamen.

Forstå “hvorfor” og “hvordan”
Det er ikke nok bare at kunne huske en formel – du skal også forstå, hvorfor den gælder, og hvordan den bruges i praksis. Når du har forstået indholdet i de forskellige formler, kan du lettere forklare løsninger og løse opgaver, også selvom de er formuleret lidt anderledes end det, du har øvet. Det viser, at du virkelig mestrer stoffet.
Vær klar på samtaledelen
Efter din fremlæggelse stiller lærer og censor spørgsmål. Det handler ikke om at lokke dig i en fælde – de vil bare høre, hvor godt du egentlig har forstået stoffet.

Det er helt normalt at være nervøs. Mange bliver bange for at få blackout eller sige noget forkert. Men jo bedre du har forberedt dig, jo nemmere er det at holde hovedet koldt. Og husk: Både lærer og censor håber faktisk på, at du klarer dig godt.
Hvis du synes, det hele virker lidt uoverskueligt, eller hvis du bare gerne vil være ekstra godt forberedt, så er MatematikTutor en genial løsning.
Her får du:
● Adgang til videoer, øvelser og eksempler, der dækker hele gymnasiepensum
● Hjælp til strukturering af din fremlæggelse
● Træning i præsentationsteknik
● Fokus på beviser, egenskaber og typiske eksamensspørgsmål
● Støtte til at overkomme eksamensangst
Uanset om du går på STX, HF eller HHX, og uanset om du er på C-, B- eller A-niveau, kan MatematikTutor hjælpe dig med at blive klar.
Den mundtlige eksamen i matematik er ikke kun en test i regning – det er en chance for at vise, at du forstår matematik og kan forklare det til andre. Det er præcis det, du bliver bedømt på.
Så gå ind til eksamen med viden, selvtillid og et klart mål: At vise lærer og censor, at du har styr på dit stof.
Held og lykke – du kan sagtens klare den!
© 2026 Matmedlassen ApS